Kørekort til bil
Praktisk kørsel på vej
Loven kræver, at du minimum skal have 16 lektioner á 45 min. i skolebilen.
Normalt kører vi 2 lektioner pr. gang efter aftale.
Afhentning sker som udgangspunkt på køreskolen eller på aftalt sted efter aftale med kørelærer (det kræver, at kalendere passer sammen) 🙂
Vær opmærksom på, at der kan være behov for ekstra køretimer. Disse er ikke med i pakkepriserne.
For at kunne få kørekort til bil kræves det ifølge loven:
Teoriundervisning
Du skal minimum have 29 teorilektioner á 45 min.’
Undervisningen foregår mandage, onsdage og torsdage kl. 18.15
Manøvrebane
Kørsel i bil skal ifølge loven starte på en lukket manøvrebane
og have en varighed på 4 lektioner á 45 min.
Dette foregår efter aftale.
Køreteknisk kursus (Glatbane)
Den praktiske kørsel skal til slut i forløbet omfatte et kursus på et køreteknisk anlæg og have en varighed på 4 lektioner á 45 min.
Dette foregår efter aftale.
Du skal have taget et pas-billede til kørekort, størrelse 35 x 45 mm, som du tager med til lægen, hvor du skal have udstedt en lægeattest.
.
Du skal godkendes af myndighederne til at kunne få kørekort. Derfor skal du underskrive en ansøgning til kørekort samt medbringe:
– Lægeattesten
– Førstehjælpsbevis
– Evt. opholdstilladelse
Dette afleveres af os til Borgerservice / myndighederne. Når vi har modtaget godkendt ansøgning om kørekort retur fra myndighederne, kan der bestilles teoriprøve til dig.
Teoriprøve
Inden du kan gå op til teoriprøven skal du:
– have været til alle teorilektionerne.
– og i forløbet have bestået mindst 3 evaluerende prøver (tests).
Praktisk prøve
Efter bestået teoriprøve bliver du tilmeldt til en praktisk køreprøve.
Vær opmærksom på, at du skal betale et beløb for brug af skolebilen til prøven samt for eventuel ekstra kørsel efter lovpakken, mm.
HUSK
Du skal medbringe lektionsplan og kørekortansøgning samt gyldig billed-legitimation (fx. pas, opholdstilladelse) til både teori og praktisk prøve. Du kan ikke gå til prøverne uden!