Undervisning til mc

Undervisningen
Undervisningsforløbet for kørekort til MC tager 5-6 uger at gennemføre:
4 uger med teori og derefter et køreteknisk kursus. 

Undervisningen er bundet af lovkrav. Det er ikke negativt, idet forløbet er lagt med skiftende teori og praktisk kørsel. Det giver den bedst mulige indlæring. Du får selvfølgelig teori, men også kendskab til motorcyklens egenskaber såvel i teorien som praktisk.  

Du starter med teoriundervisning 1-2 gange og skal derefter på manøvrebane. Efterfølgende er det på skift teori og praktisk kørsel. Forløbet i lovpakken afsluttes med køreteknisk anlæg. 

På køreteknisk anlæg øves 5 øvelser, som også skal køres til den tekniske del af den praktiske prøve. 

Det er vigtigt for os, at du kommer hurtigt igennem, men det er mere vigtigt, at du får en køreuddannelse, der gør dig til en sikker motorcyklist. 

Vi kører hold hele året rundt – dog med undtagelse af vintermånederne, da Færdselsstyrelsen ikke afholder prøver der. 

Du kan starte på et hold til motorcykel, så snart du er tilmeldt. Du tilmelder dig under: Kørekort MC tilmelding.